Skal drømme følges og forsøges....?
- Camperbixen
- 25. jan.
- 2 min læsning
Opdateret: 27. feb.
Vælg nu hellere det sikre! Tænk nu hvis det ikke lykkedes! Det kan jeg nok ikke finde ud af. Lyder næsten som et populært Pippi citat. Hjertet bag Pippi var klog kvinde på erfaringer og livet. Hvem har ikke på et tidspunkt i sit liv, tyet til Pippis mod, Emils grin og umiddelbare væsen? Ellers fælleskabet man mærkede i Alle vi børn i Bulderby.

Efter flere sommerferier på hjul, hvor tårerne pressede sig på når snuden blev vendt hjemad mod vaner, rutiner og dagligdag. Måtte blikket vendes indad. Her egyndte det at buldre løs med drømme om at inspirere andre og bringe mere frihedsfølelse ind i livet. Sommerfuglene i maven summede. Dog med, få penge på bliv-selvstændig-investeringskontoen og mange nætter hvor tankerne fik frit løb, tog den ene dag den anden. Tiden bragte dog mere mod, positivt mindset samt et fyldt hjertet og maven fuld af lyst. Den usagte jantelov blev trodset og cvr. nummeret bestilt.
Fultidsarbejdet er ikke opsagt, økonomien ikke ændret - alt er det samme som før. Et fødeår før 1970 betyder også at erfaringer åbenbaret og kendskabet til fornuft godt indarbejdet (for det meste). Arbejdshandskerne er på, motivationen høj og klar til at prøve andre græsmarker.
Midt i arbejdet bliver mindrene trukket frem, og genklangen lyder når man hører sin egen stemme fortælle sine unge mennesker at de skal følge sin mavefornemmelse og gå efter sine drømme. Ord man ikke selv havde tygget nok på!
Drømme er vigtige, især som man som ung fortsat har hele livet foran sig. OG ja, alle skal gå efter drømme, med begge ben på jorden og fornuft mellem ørene. Der er altid mulighed for at fortryde og ændre kurs. Men så har man i det mindste forsøgt.
Drømmen skal følges og det skal forsøges, langsomt og stabilt. Så længe mavefornemmelsen er der, modet og troen på det, er der. Step by Step!
Rejsen ses der frem til, man kommer ingen steder hvis man ikke prøver. Har du drømme som du ikke har udlevet, og kan komme i tanke om de første 10 undskyldinger for at du ikke skal gøre det?
Kommentarer