top of page
Blog 

Vores stemme

Et par weekender på farten

De sidste par weekender har vi været lidt rundt – først hos SK Caravan og senest hos Brønderslev Caravan. Ikke fordi det skulle være noget stort, men fordi det giver noget andet, når man kommer ud og står der. Midt i det hele og lidt tættere på.

Der er noget særligt ved at se folk komme forbi. Nogle går videre, andre stopper op. Tager tingene i hånden, kigger lidt nærmere og mærker efter. Nogle gange kommer der bare et lille nik. Ikke så mange ord – men man kan godt mærke, når det giver mening.

Vi havde mange små snakke i løbet af begge weekender. Også med flere nye, vi fik kontakt til – det var hyggeligt. Du kender de samtaler, hvor man har en fælles passion. Om at gøre klar, og få fat i de ting, der altid lige mangler. Dem man som regel først kommer i tanke om, når man allerede er på vej afsted.

De samtaler, smil, nik og den fælles glæde – det var faktisk først på vej hjem, det satte sig rigtigt hos os.

Du ved den ro.

Den kom stille, mens vi kørte. Du kender sikkert følelsen, når den pludselig er der. Og i det øjeblik var vi på ingen måde klar til at vende hjem til et hus med vægge og tag. Vi havde mest af alt lyst til bare at fortsætte.

Vi talte om, hvor rart det kunne være, hvis vi var på vej til næste sted. En ny plads - et nyt sted, hvor standen skulle sættes op. Vi gennemgik det hele – stille og roligt. Rutinen - du kender den måske selv, at finde et sted at overnatte. For at kunne vågne op dagen derpå og åben døren, direkte ud til naturen eller bare til en følelse af fred. Tage en kop kaffe eller te med udenfor og faktisk have lyst til at smile – helt naturligt.

Vi kom også til at grine lidt undervejs. For selv i den drøm ligger det praktiske jo stadig. Regnskab, det administrative og alt det der også følger med. Men i et andet tempo, og med en anden ro.

Og ind imellem det hele… de dage hvor tempoet falder. Hvor man kommer ned i gear. Får slappet af og bare er – uden de sædvanlige hamsterhjuls-forpligtelser.

Det er måske også det, livet på fire hjul kan. Skabe ro i både krop og hoved. Også selvom det indebærer valg undervejs. Hvor man skal overnatte- Hvor langt man vil køre. Små reparationer og det at leve på lidt mindre plads.

Alligevel kan det skabe en ro og nogle gange er det faktisk nok.

Drømme er ikke bare fantasi. Det er noget, der er værd at gå efter. Det er ofte dér, man mærker livet lidt tydeligere.

Vi er der ikke endnu. Det kræver flere ting at leve 24/7 som en rullende butik. Men vi kan mærke det.


Og nogle gange er det faktisk nok.

Hvis du var forbi i en af weekenderne, så tak for snakken. Og ellers håber vi, vi ses derude en anden gang.


Og hvis du har haft noget af det i hænderne, så ved du det måske allerede. Ellers ligger det herinde et sted – hvis du en dag står og mangler noget, der bare fungerer.

 
 
 

Kommentarer

Bedømt til 0 ud af 5 stjerner.
Ingen bedømmelser endnu

Tilføj en rating
bottom of page